tirsdag den 29. marts 2016

10 dyr Biotop

10 dyr fra biotop Låddenmose
 
 
1.Vinbjergsnegl.

 
 
Vinbjergsnegl. Biotop: Låddenmose 2016 taget af Gitte Hansen
 

Latin: Helix pomatia

Vinbjergsnegl er en af vores største snegle. Dens hus bliver op til 4,5 cm højt. Det er bleggult, grålig eller brunlig.
Den findes især i Østjylland og Østdanmark, ofte omkring byerne. Her finder man den på bakker, skrænter og i åbne krat, mere sjældent i haver.
De fleste steder er den udsat af mennesker, og måske hører den ikke oprindeligt hjemme i Danmark. Den spises også af nogle mennesker og betragtes som en delikatesse.

Vinbjergsneglen er Europas største skalbærende landsnegl.

Beskyttelse og regulering

Vinbjergsneglen er fredet. Den må ikke samles ind i kommercielt øjemed, men må gerne samles ind til egen fortæring !Vinbjergsneglen dyrkes også på sneglefarme til gastronomisk brug.
Vinbjergsnegl er omfattet af:

Føde

Vinbjergsneglen lever mest af grønne plantedele og nedfalden frugt, men den kan også æde døde dyr og forskelligt affald.

Levevis

Vinbjergsneglens gamle navn er voldsnegl, fordi man ofte fandt den på gamle volde. Desuden findes den på bakker og skrænter og i åbne krat. Man finder den også i haver, men her er den mere sjælden.
Vinbjergsneglen er tvekønnet. Parringen finder sted i maj eller juni. De to snegle rejser forkroppen i vejret og trykker fodsålen mod hinanden og kan stå oprejst sådan i flere timer. Først skydes en kalkstav, kaldet en kærlighedspil ud fra begge dyr. Dens funktion er ukendt, muligvis har den en stimulerende funktion. Begge dyrene overfører derefter en såkaldt spermatofor til hinanden ved hjælp af et parringslem. Spermatoforen indeholder en mængde sædceller, der overføres til æggestokken for her at befrugte æggene.
Nogen tid efter parringen graver sneglen sig halvt ned i jorden, og her lægger den 60-70 kuglerunde æg.
Vinbjergsneglen bliver mindst 6-8 år gammel, muligvis endnu ældre.
Om vinteren gemmer den sig under noget vissent løv eller nogle grene. Den danner et låg af kalk ved indgangen til sneglehuset, der beskytter den mod udtørring.

Naturlige fjender

Vinbjergsneglens naturlige fjender er sangdrossel, ræv og grævling.

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/bloeddyr/snegle/vinbjergsnegl/
 

 

2. Regnorm.

 

Stor regnorm

 
Latinsk navn: Lumbricus terrestris
Engelsk navn: Earthworm
Klasse: Smådyr
Orden: Opisthorpora
Familie: Europæiske regnorme
Stor regnorm er meget almindelig overalt i Danmark. Den træffes især, hvor der er god muldjord, og den graver gange, som kan være flere meter dybe. Der findes mange forskellige arter af orme, men stor regnorm er den bedst kendte. Det er fx stor regnorm, der som regel bruges som madding på fiskekroge.
Kendetegn
Stor regnorm er den største af vore orme. Den kan blive op til 30 cm lang. På forkroppen er den brun, mens bagkroppen er mere rødlig. På undersiden er den gullig. På forkroppen har den et bælte, hvor æggene dannes i yngletiden. Man ser nemt ekskrementerne fra stor regnorm i græsplæner, hvor de ligger som små tuer over ormens huller.
Føde
Stor regnorm lever især af døde planter, men den spiser også døde dyr, bakterier og svampe.
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Længde: 20-30 cm
  • Parring: Maj-juni
  • Æg: Op til 60
  • Klækketid: 2-4 måneder
  • Maks. levetid: 5-10 år










Stor regnorm er ligesom snegle både han og hun. Den kan dog ikke parre sig med sig selv, men skal finde en anden stor regnorm
 









 

 
 

3. Gråand.


Gråænder på biotop Låddenmose af Gitte Hansen
 

Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Klasse:
Fugle
Orden:
Andefugle

Familie: Svaner, gæs og ænder
Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. Den yngler overalt i landet i nærheden af vand - altså både ved søer, moser, vandhuller, kysten og i parker. Større flokke af gråænder nordfra overvintrer i Danmark.
Kendetegn
I yngleperioden har andrikken et metalgrønt hoved og hals samt et rustbrunt bryst med en hvid halsring. Næbbet er gult. Anden har derimod en brunlig fjerdragt og et gulbrunt næb. Begge køn har blåt vingespejl.

Føde
Gråænder er svømmeænder og finder derfor føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Føden består af frø, plantedele, skaldyr, insekter og brødrester.

Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
  • Vingefang: 81-98 cm
  • Længde: 58 cm
  • Vægt: 850-1400 g
  • Max levealder: 23 år
  • Kuldstørrelse: 9-13 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 27-28 dage
  • Ungetid: 50-60 dage

 
 
4. Grågås
 


Grågæs. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen

Grågås der ruger. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen




Grågås (Anser anser)

Klasse:
Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Grågåsen har en længde 75-90 cm og et vingefang 150-180 cm. Det er en stor gråbrun gås med stort lyst kødfarvet næb og kødfarvede ben. Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs. I flugten står de lyse forvinger også i kontrast til den mørke ryg. Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant når den ses i luften.

Variation: Der er fire forskellige bestande af grågås i Europa. Den danske bestand kaldes den nordvesteuropæiske. Andre bestande er ofte noget mørkere og mere mere orange næb.

Forveksling: Grågåsen kan godt forveksles med andre grå gæs, men grågåsen er den eneste med lyse forvinger.

Biologi: Grågåsen bygger sin rede af rør og anden vegetation. Æggene klækkes allerede i april efter en rugeperiode på 28 dage. Efter et par måneder er ungerne flyvefærdige. De voksnes svingfjer fældes i juni, og i disse uger kan fuglene ikke flyve. De er derfor afhængige af fældningspladser med gode flugtmuligheder og god beskyttelse fra rovdyr. Grågåsens føde består af plantedele.

Levested: Grågåsen yngler i næringsrige søer og moser med tagrør eller i høj vegetation på småøer. Efter yngletiden fælder fuglene deres svingfjer og ses her i flokke i områder uden forstyrrelse. Uden for yngle- og fældetiden findes de på søer og brakvandslaguner hvor de overnatter, for om dagen at søge ud på enge og marker for at søge føde. Sådanne flokke kan tælles i tusinde. 

Udbredelse: Grågåsen er udbredt i hele Danmark 

 
5.Bænkebidder
 
 



Bænkebidder. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen

Latinsk navn: Oniscus asellus
Engelsk navn: Woodlouse
Klasse:
Krebsdyr
Orden:
Isopoder
Familie: Oniscidae
Glat bænkebider er almindelig i hele Danmark. Den kaldes også murbænkebider, men det er lidt misvisende, fordi den findes mange forskellige steder med høj fugtighed. Bænkebidere er mest fremme om natten, men man ser dem ofte om dagen, hvis man vender et stykke træ eller en sten på jordoverfladen.
Kendetegn
Bænkebidere er krebsdyr, og de lever på land til forskel fra de fleste andre krebsdyr, som lever i vand. Bænkebidere er let ovale og fladtrykte. De har 7 par korte ben og 2 par følehorn. Der findes 30 arter af bænkebidere i Danmark, som dog kan være vanskelige at skelne fra hinanden.
Føde
Bænkebidere lever især af døde planter og råddent træ. Men de kan også æde af døde dyr.

 
 
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Længde: 1-2 cm
  • Æg: Op til 70 i en rugehule på maven af hunnen
  • Kuld: 2 om året
  • Levealder: Max 3 år

 
 
 
 
6. Due/ringdue
 



Duer. Biotop Loddenmose af Gitte Hansen. Jeg kunne ikke komme tættere på, så derfor er billedet ikke så tydeligt. De fløj lige efter at billedet er taget.



Ringdue (Columba palumbus) (

Klasse:
Fugle (Aves)
Orden: Duefugle (Columbiformes)
Familie: Duer (Columbidae)

Kendetegn: Længde 38-43 cm, vingefang 68-77 cm. Største og mest langhalede due. Kendes let på HVIDE TVÆRBÅND PÅ VINGERNE OG HVID PLET PÅ HALSSIDEN omgivet af skinnende grønt og purpur. I øvrigt grålig med rosa bryst. Halen er grå med bredt, mørkt endebånd.

Letter med klaskende vinger.

Uden for yngletiden ofte i store flokke. Om efteråret samler duerne sig tit i store flokke og drager rundt efter føde, og både forår og efterår kan flokke ses højt til vejrs på direkte træk, hyppigst nær de store træksteder.

I parker, på kirkegårde og i haver optræder ringduen som en meget tam fugl helt ulig dens adfærd i naturen, hvor den stærkt jagede fugl er meget sky.

Kønnene ens. Parringsflugten er bueformet med stigning i aktiv flugt og glid på sænkede vinger. Kan klappe med vingerne når toppen af buen nås.

Stemme: En dyb, kurrende remse af 5 lyde med tryk på andet led: ku-kuu-ku ku kuu, der gentages. På dansk fortolket som En go stor skov-duue.

JIZZ: Stor due der i flugten viser hvidt tværbånd på overvingen kan meget vel være Ringdue.
Forveksling: Huldue - kendes i flugten fra denne på roligere vingeslag, størrelsen og længere hale.

Biologi: Yngler første gang knap et år gammel. Lever mest i sæsonægteskaber, men standfugle kan danne par flere år i træk. Den simple grenrede placeres ret højt til vejrs i et tæt træ. Æglægningen starter ca. 1 maj. Begge mager ruger. Æggene klækker på 16-17 dage. Ungerne er flyvefærdige 20-35 dage gamle. Lægger normalt flere kuld årligt, men pga. tab kommer kun 2-3 på vingerne.

Lever mest af planteføde i form af bog, agern, korn, bær, frugter, ærter og grønne plantedele, men den kan tage snegle og larver. Byfugle er mere eller mindre altædende.
Levested: Især hvor åbent terræn veksler med skove. Også i parker og haver.
Udbredelse: Meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den danske bestand blev i midten af 1990erne opgjort til ca. 300.000 par.

Vidt udbredt i Europa, i nordlige Afrika og sydvestlige Asien.

Kilde:
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=405
 
 
 
7. Blishøne
 
 
Blishøne. Låddenmose af Gitte Hansen
 
Latinsk navn: Fulica atra
Engelsk navn: Eurasian coot
Klasse:
Fugle
Orden:
Traner
Familie: Vandhøns
Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen er både en træk- og standfugl. Den kan ses hele året – også som vintergæst nordfra.
Kendetegn
Blishønen er en tæt bygget og tung vandhøne. Den har en sort/koksgrå fjerdragt bortset fra det hvide næb og den hvide pandeblis. Blishønen har desuden kraftige fødder og lange tæer.
Føde
Blishønsene finder både føde på land og nær rørskove. De kan dykke ned til et par meters dybde. Føden består især af vandplanter, skud af tagrør, småfisk, haletudser samt insekter og snegle
 
 
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Vingefang: 70-80 cm
  • Længde: 38 cm
  • Vægt (han): 750-900 g
  • Vægt (hun: 500-800 g
  • Maks. levealder: 20 år
  • Kuldstørrelse: 6-10 æg
  • Antal kuld: 1-2
  • Rugetid: 21-24 dage
  • Ungetid: 55-60 dage
 
 
 


8. Sølvmåge.

Måger. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen

Sølvmåge (Larus argentatus)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Længde 54-60 cm, vingefang 123-148 cm. En stor og kraftig måge med kraftigt næb og kantet, "barsk" profil med flad isse og skrånende pande. Adult har grå ryg og vinger med sort vingespids, der har hvid trekant over 2 yderste håndsvingfjer. Vingerne er lange og brede med langsomme, tunge vingeslag. Ben lyserøde, næb gult med orange plet på undernæbbet. Orbitalring gul til orange.

Ungfuglene er lyst gråbrune med mørke arm- og yderste håndsvingfjer og lys kile inderst i hånden. Får gråt på ryggen fra 2. vinter. Halen indrammes af lyst.
Variation: Opdelingen af sølvmågen i underarter og eventuelle arter har altid været yderst kompliceret - men efter at sølvmågen nu er blevet splittet op i en række arter, er man nået frem til, at den art som er forekommende i Danmark, Larus argentatus, kun forekommer i Nord- og Vesteuropa. De andre nært beslægtede arter forekommer i forskellige mere eller mindre afgrænsede områder på den nordlige halvkugle
 
Biologi: Koloniruger. Yngler normalt første gang 3-4 år gammel og danner gerne par for livet. Polygami forekommer. Bygger en ret stor rede. De 2-3 æg lægges fra ult. april og udruges af begge mager på 28-30 dage. Ungerne er flyvefærdige 35-40 dage gamle.

På ynglepladserne letter fuglene som andre måger på stor afstand og flyver advarende og udskældende i respektfuld højde. Kommer man ungerne for nær, dykker forældrene dog ned over en.
Levested: Træffes mange steder, oftest ved kysterne, hvor de hviler på bredden, på moler, bygninger i havneområder, fouragerer i brændingen eller efter fiskeaffald i havnebassinerne - på de åbne lossepladser, ofte i enorme flokke - kredsende på rovfuglevis i termikken inde over land - og svævende over skibe i håb om at der falder noget spiseligt af.
Udbredelse: Almindelig ynglefugl langs kyster, på øer, ved søer og lokalt på klipper. Talrig overalt, hvor der er føde.

I disse år er den danske bestand af sølvmåger på cirka 55.000 til 60.000 par. Bestanden er blevet tredoblet i løbet af knap 15 år fra 1960.
 
 
9. Knopsvane
 
 
                                                  Svane. Låddenmose af Gitte Hansen
Knopsvane
Latinsk navn: Cygnus olor
Engelsk navn: Mute swan
Klasse:
Fugle
Orden:
Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster.
Kendetegn
Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s-formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol.

Føde
Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn.

Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb Kyst og hav
  • Vingefang: 208-240 cm
  • Længde: 145-162 cm
  • Vægt (han): 12 kg
  • Vægt (hun): 10 kg
  • Max levealder: 42 år
  • Kuldstørrelse: 5-8 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 34-38 dage
  • Ungetid: 120-150 dage
 
 
10. Rørhøne.
 
 
 
 
 
 
Rørhøne. Loddenmose af Gitte Hansen.
 
Grønbenet rørhøne 
Latinsk navn: Gallinula chloropus
Engelsk navn: Common moorhen
Klasse:
Fugle
Orden:
Traner
Familie: Vandhøns
Grønbenede rørhøns er almindelige ynglefugle i hele Danmark. De holder især til ved søer, moser og damme, men træffes også i parker samt ved rørskove. De grønbenede rørhøns bygger reder af vandplanter. Størstedelen af de danske rørhøns er trækfugle.
Kendetegn
Den grønbenede rørhøne er sort med brune vinger og lyse sidestriber. Den har grønne tæer og hvide underhalefjer. Særligt karakteristisk er desuden den røde blis i panden.
Føde
Rørhønernes føde består af smådyr som insekter, orme, snegle og larver samt frø og frugter. De finder føden i vandoverfladen eller i rørskoven.
 
 Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Vingefang: 50-55 cm
  • Længde: 35 cm
  • Vægt: 250-420 g
  • Max levealder: 18 år
  • Kuldstørrelse: 5-9 æg
  • Antal kuld: 2
  • Rugetid: 19-22 dage
  • Ungetid: 40-50 dage
Kilde:http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/gronbenet-rorhone



















 

1 kommentar:

  1. Hejsa - du er kommet godt i gang med at kigge på dyr... Læs gerne i grundbogen om hvirvelløsedyr og fugle (side 109-). Vær gerne opmærksom på, at hvis du citerer direkte fra en hjemmeside, er det ikke nok at angive kilde, så skal hele den citerede tekst i anførselstegn ;-) Nogle flotte fotos du har taget - super! Det bliver spændende når der kommer gæslinger, ællinger mv.

    SvarSlet